Tuesday, July 26, 2011

Første skridt på mit bage eventyr...

Jeg har læst en masse blogs på det seneste, og tænkte at siden jeg har i tankerne at gå igang med noget mere seriøs kagebagning, hvorfor så ikke lave en blog selv? Så her er den...
Hovedindholdet vil være om kager, men brød bagning kommer nok også til at være en del af indlægene.

En lille smule om mig:


Jeg er 23 år gammel og bor i Aarhus. Jeg skal til at begynde mit sidste år af min bachelor i molekylærbiologi og efter den fortsætter jeg med en kandidat i samme fag. Biologi - og især den menneskelige krop har altid interesseret mig, men det var ikke et åbentlyst valg, at det skulle være emnet for min videre udddannelse. Jeg har overvejet politibetjent, blomsterbinder, pilot og mange andre ting. Pilot var noget jeg seriøst overvejede, men da man selv skal betale for uddannelsen medmindre man bliver det gennem militæret faldt det langsomt ned af ønskelisten. Jeg indså dog tilsidst hvad jeg ville, og søgte om optagelse på molekylærbiologi - hvilket jeg stadig er rigtig glad for og ikke rigtig kan forstille mig, hvad jeg ellers skulle lave, nu hvor jeg er kommet igang med det.

Jeg har altid elsket at bage - jeg hader at lave mad, men bagning er en helt anden verden, som jeg gerne vil udforske noget mere. Jeg starter med et cupcake kursus i august, hvor jeg skal lære mere om at dekorere cupcakes. Glæder mig rigtig meget :D

Næste post bliver nok om kurset eller om en chokolade tærte jeg skal bage til min søsters svendegilde.

Håber at min blog bliver en succes med en masse indputs fra mine (forhåbentlig) fremtidige faste læsere :)

Anna

No comments:

Post a Comment