Wednesday, October 19, 2011

Deep dark chocolate cookies





Jeg har længe let efter en opskrift på cookies, der var nem at gå til og som ikke krævede alverdens ingredienser - og så fandt jeg deep dark chocolate cookies. Navnet alene er nok til at få mig med på vognen. At der så heller ikke skal bruges smør eller mel gør det bare endnu bedre. Især efter fedt afgiften, er smør bestemt ikke blevet billigere. Lad mig bare sige det med det samme - de er fantastiske, mund orgasme fantastiske. Den sprøde skorpe og bløde midte, samt duften af chokolade, der spreder sig når de bages og når du åbner for kagedåse - det sender en lige i himlen. Især hvis de spises, mens de stadig er lune. Fandt opskriften på Divine baking, hvor der er en billede step-by-step guide, hvis man gerne vil se den.

Deep dark chocolate cookies
- 18 stk
  • 270 g chokolade, delt i 180g og 90g (groft hakket)
  • 3 store æggehvider
  • 260 g flormelis, delt i 65g, 130g og 65g. 
  • 55 g kakaopulver
  • 1 spsk majsstivelse
  • 1/4 tsk salt
1. Forvarm ovnen til 175°C.
2. Smelt 180 g chokolade, enten i mikroovnen eller over vandbad og lad det køle lidt.
3. Æggehvider piskes til de danner toppe, hvorefter 65 g flormelis gradvist piskes i til det ligner meringue.
4.  I en anden skål blandes 130 g flormelis, kakao, majsstivelse og salt. Pisk de tørre ingredienser i meringue'en.
5. Rør det lunkne chokolade i, samt de 90 g groft hakket chokolade. Dejen bliver her meget stiv.
6. Flormelis puttes på en tallerken, hvor spsk-størrelses kugler af dejen rulles i og placeres på en bageplade dækket med bagepapir.
7. Bages indtil de er fladet lidt ud, men er puffet og toppen er krakeleret, tager ca. 10 min.
8. Spis, når køles lidt af.








No comments:

Post a Comment